Historien i alle ting

Når jeg ser på andres kunst, og det er alt fra billeder, skulpturer, installationer, plakater, film, teater, bøger, så lægger jeg stor vægt på om værkerne har en historie. Jeg lægger vægt på om værkerne fortæller en historie. Om værket er en historie i sig selv, om det er en del af en historie, om det sætter en historie i gang i mit hoved eller om det refererer til en anden historie, som således for en ny vinkel. Bare værket har en historie, så er jeg til freds. Værker uden historie siger mig ikke særligt meget, og det er ikke for at være elitær eller bedrevidende, det er min personlige mening. At alle ting skal have en historie. Det gælder også spil, familiespil og andre spil. Her er der dog undtagelser, for jeg elsker at spille yatzy, selvom det er bare er fem terninger og en blok papir. Og dog. Indirekte fortæller yatzy måske en historie om den der spiller det fx om en spiller altid gør sådan og sådan, tager de og de samme valg hver gang der spilles, og at det mønsker fortæller noget om personen. En historie om man vil. 

Ting uden en historie siger mig ikke så meget. Ting med en historie får mig til at kigge nærmere eller spille spillet en gang til. Det er en anden historie om jeg kan lide historien eller ej. Jeg mister bare interessen, hvis jeg ser en død ting, der ikke fortæller noget som helst. Om det er en god eller dårlig historie, om den er lang eller kort eller om den interessant eller uinteressant, er ikke interessant, for det er helt subjektivt fra person til person, så derfor mener jeg godt man kan diskutere om en ting har en historie eller ej. Man kan ikke diskutere om et stykke musik er godt eller dårligt. Kun om man synes om det eller ej. Duke Ellington skulle have sagt, at der er god musik og der er dårlig musik. Jeg tror han tænkte på udførelsen og ikke selve sangen eller nummeret. 

Jeg har lavet Tintinspillet, og det er et spil om en historie i en historie. Historien er Tintins eventyr. Historien er spillets historie, om at finde Tintins og Kaptajn Haddocks venner. Herudover er spillet mellem spillerne en historie. Det spil er jeg ret tilfreds med. Lommepengespillet er en historie i sig selv. Uge efter uge med tre børn, der godt gad lave nogen gerninger, og få nogle lommepenge for det, hvorefter jeg lavede kortspillet om lommepenge, som blev udgivet i hele Skandinavien under det engelske navn Pocket Money. Lidt mystisk, men en succes uanset. Appen den perfekte mand er simpelthen en historie i sig selv. Gå gennem otte akter i appen med sidespor, svar på en masse spørgsmål, tag en masse valg, og se resultatet. Vælg den mand du har fundet, eller tag en tur mere. På den måde er historien udenfor spillet en lige så vigtig historie som selve spillet.

Bøger er i sig selv historier, og alligevel ikke. Kender du det, at læse en bog, der bare ikke kommer nogen vegne. Man kan ikke digte med. Man kan ikke lægge på. Man kan ikke lege med, som, igen efter min mening, er det vigtigste, når man læser en bog. Bliver jeg en del af en bog, har vi en historie sammen. Jeg har skrevet Ridser og Skrammer, der først og fremmest er digte, men der er, uden at røbe for meget, en gennemgående historie i hele bogen. Flere lag, og tilmed et billeddigt, der føjer til gennemgående historie, og her har jeg tilføjet billederne i mine plakater under galleriet Alfabet. 68 andre måder at elske hende på, håber jeg, giver sig selv. Det er en historie om to mennesker, der forhåbentlig elsker hinanden, og hvor den ene kan bruge bøgerne (alle fire) til at et forhold aldrig bliver kedeligt. Der er ingen opskrifter eller syv måder at gøre det hele rigtigt på. Det hele er op til den der læser bøgerne, og her er det efter min mening en smule genialt at man kan læse bøgerne bagfra, forfra og fra midten og ud eller til start. Der er flere bøger på vej, og jeg bruger meget energi på at lægge en historie ind i alt. Hvad enten det er en historie i sig selv, eller en historie man selv får ved at læse bøgerne. 

Mine gallerier af plakater er også historier i sig selv. Hvert billede og hvert galleri og alle gallerierne er en historie, en større historie og en samlet historie. Tag fx min kanin Gad vide galleriet. Kig på kaninen, og spørg dig selv, enten at du tænker, hvad den tænker, eller at du spørger: Gad vide hvad den tænker. Den tænker noget forskelligt, om den ser lige ud, ned eller op og de to Gad vide gallerier 1970 og 2020, bliver sin egen historie. 

Jeg er en historie. Du er en historie, og hvis vore veje krydses, bliver vi en historie. En lille en måske, eller en måske stor historie.