Yoga uden videre for mænd og kvinder - ordene der ikke kom med i bogen

I min bog yoga uden videre for mænd og kvinder er der selvfølgelig ting jeg har udeladt at skrive om. Ikke fordi jeg skammer mig over dem, og heller fordi der er noget at skamme sig over. Kun fordi jeg ikke fandt det relevant, og fordi det måske bare er småsnak. Småsnak er dog også en del af historien. 

Jeg har lavet yoga siden jeg var ca 18 år, boede hjemme og havde mit værelse, hvor jeg lavede lektier, havde pigebesøg, hørte min plader og levede mit lev, når jeg var hjemme og ikke nede i stuen hos mor og far eller sammen med mine to drengebrødre. 

Jeg havde forskellige vennegrupper, men yoga var ikke fælles for dem. Faktisk tror jeg ikke at der var nogen der lavede yoga af mine jævnaldrende, så det er lidt af en gåde, hvorfor jeg selv startede på det. Jeg kunne have gået til gymnastik eller lavet så meget andet. 

Ikke desto mindre begyndte jeg at lave yoga. Jeg var meget tynd. Vejede ikke mere end 50 kilo. Mine skolekammerater kaldte mig alle mulige navne, der kunne henlede tankerne på udsultede flygtninge fra for eksempel Vietnam. Det tillagde jeg ikke den store betydning, men det skærpede da min nysgerrighed efter at finde ud af, hvad det var for nogle flygninge og hvorfor de flygtede. Jeg har altid været mørk i huden med sort hår, så den var nem for mine kammerater at tro at jeg kom fra et fjernt land, selvom min mor er fra en københavnerfamilie og min far er fra Aalborg. Hvor det mørke er kommet fra, er ikke godt at vide. 

Tilbage til yogaen. Jeg lavde yoga og kunne mærke at det var godt. Jeg kunne sno mig og bøje mig, og trække vejret uendelig langsomt. Jeg havde en fantastisk fysisk udholdendhed, hvilket er godt, når man er 18-19 år og ikke har sluppet den store interesse for piger endnu. 

Af grunde jeg heller ikke kan komme på er yogaen blevet hængende i mit liv. Der har været perioder hvor jeg har forsømt det. Perioder hvor jeg kun har lavet øvelserne i ny og næ, og perioder, hvor jeg slet ikke har lavet øvelserne. Mit lille papir med øvelserne er dog flyttet med mig alle de steder jeg har boet. Med det jeg vil kalde grundtræning, da jeg var 18-19 år, har det været nemt at tage det op igen. 

Jeg nærmer mig 60 år. Har taget kilo på og er ikke super toptrænet mere, men stadig smidig. Jeg kan stadig tage et par jeans på, kigge mig bagover i spejlet og tænke, at det måske ikke er en mega lækker røv, men en ok røv jeg har i de bukser. T-shirt og klip klapper, og afsted på cyklen. En gang 18 år - altid 18 år. 

Jeg har nu lavet yoga nærmest hver dag de sidste 10 år, og jeg bliver stadig bedre og bedre  o mere og mere smidig. Jeg tror jeg holder alderdommen for døren og udskyder døden, hvilket selvfølgelig er noget værre vrøvl. jeg kan dog ikke bære tanken om at sidde på et plejehjem i en stol og sove med savl ud af den ene mundvig. Tænk at skulle gøre det i flere år til ingen nytte, og til belastning for børnene og børnebørnene, der kommer og ser far, farfar eller morfar sidde der og være en grønsag. Så hellere op på cyklen og køre i søen. 

En anden gang, da jeg faktisk var væltet på cyklen, og slået hovedet temmelig meget, blev jeg anvist til fysioterapi, og der kom jeg så en 10 gange indtil jeg var fikset. jeg havde den samme tid hver uge, og da jeg var færdig en af dagene, så jeg et hold gamle, måske 15-20 ældre end mig. De stod i en rundkreds, og nogle sad. Øvelsen bestod i at give bolden videre til den næste. Jeg tænkte, at jeg ikke ville være en af dem om 15-20 år. Alle de gamle kan have hver deres grunde til at stå der, og de behøver ikke have noget som helst at gøre med at have svigtet helbredet, ikke at have rørt sig, løbet og trænet, eller hvad ved jeg. Jeg synes det var sølle, og jeg havde ondt af dem, og som sagt tænkte jeg, at jeg ikke ville derhen. Det var en lille ting, der mindede mig om, at det er godt at lave noget, og det noget jeg lavede var yoga. 

I dag har jeg lavet yoga. 19 øvelser med udvidelserne i bogen. Det tog mig 25 minutter i dag fordi jeg følte mig lidt uoplagt. Men sagen er, at jeg gjorde det igen. 

Jeg skylder lige at forklare, hvorfor min bog hedder “uden videre”. Jeg har aldrig, og heller ikke som 18-19 årig og klar til verden, lavet yoga udfra tanken om at det er religiøst på nogen måde. Der har aldrig været Lotusstilling med tommel og pege i ring over knæet. Der har heller ikke været Ohm lyd. Det har aldrig sagt mig noget. Jeg har selvfølgelig undersøgt sagen om det var nødvendigt, men jeg har ikke kunnet finde grunde til det, så min yoga er uden videre kun øvelserne. 

Uden videre er også at jeg aldrig har dyrket fantastiske stillinger, selvom jeg da godt kan se, at det ser cool ud, og jo mere vild, desto mere udtryk for at vedkommende har god form. 

Til sidst her i bloggen vil jeg sige god fornøjelse til dig der begynder på yoga, fortsat god fornøjelse til dig, der allerede laver yoga, og til mig selv vil jeg sige, at det kunne være sjovt at jeg lavede min sidste yogaøvelse, når jeg 100 år - om 42 år.